Godmorgen til dig.
Jeg har lige spist min morgenmad efter en god gåtur. Sådan starter mine morgener for det meste - når altså børnene tillader det 😅
Jeg elsker at komme ud og lade mig blive inspireret af naturen. Faktisk gør jeg meget ud af at nå 10.000 skridt om dagen. Det er godt for både min fysiske og min mentale sundhed. Særligt den sidste betyder meget.
I en presset hverdag med uendeligt mange gøremål er det vigtigt med pauser. I mine pauser lytter jeg til podcasts. En pause for mig kan være, når jeg gør mig klar på badeværelset om morgenen, lægger vasketøj sammen eller kører i bilen.
Jeg har nogle klare favoritter. Jeg har samlet en liste til dig her:
Savner du Radio24syv?
Og kan du lide tv-serien "The Office"?
Så vil du helt sikkert også elsker "Undskyld vi roder"
Fiktion og virkelighed smelter sammen i en vidunderlig og vanvittig virkelighed. Det er en cocktail af gode grin mixet med spydige kommentarer til medier og ikke mindst mediepolitik.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier fortælles og forklares i Genstart.
Du får et unikt indblik i én aktuel historie, får den fortalt fra starten og får besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
Jeg hører Genstart hver morgen på badeværelset. Så er jeg opdateret. Det er lidt ærgerligt, det ikke er Knud Brix' sprøde stemme længere.
DR LYD-appen bruger jeg dagligt. Jeg elsker true crime. En anbefaling er "De 169 piger", som du finder i appen.
"Hjerteflimmer for voksne" er også en favorit. I mine start tyvere så jeg Sara Bro sige det med blomster. Nu gør hun det igen. Sammen med en parterapeut og to gæster tager de kærlighedsdilemmaer op.
Jytte Vikkelsø er FANTASTISK 😻
"Det vi taler om" holder mig opdateret på ugens sladder. Altid en veludhvilet Ditte Okmann, Anna Tygesen og Thomas Heurlin giver et unikt indblik.
Jeg er en sucker for sladder.
Du skal ikke snydes for feriespam. Jeg har lige været en uge i Spanien med familien. Måske har du set det på Instagram? ☀️
Det var en tiltrængt pause - selvom det er svært at slippe arbejdet helt. Det er loddet som iværksætter. Heldigvis er mit arbejde også min hobby 🤩
Vi havde det dejligste vejr, og der var masser tid til at nyde solen og en god podcast.