Kreativ hygge i efterårsferien
Jeg tænkte egentlig, at dette blogpost skulle handle om, hvordan du kan lave de fineste kastanjemænd...
Lige indtil jeg så "Kastanjemanden" på Netflix. Nu er sådan en lille figur lige pludselig ikke så sød længere.
Hvis du var fan af "Forbrydelsen", kan jeg klart anbefale "Kastanjemanden". Jeg slugte den i én mundfuld og kom ALT for sent i seng 😅
Tristan var ikke populær herhjemme, da han gemte en kastanjemand på fortrappen. Han stod på lur, og han synes, det var meget sjovt at drille sin mor 🙈
I vores efterårsferie bruger vi ekstra tid på at fordyde os. Gerne i noget kreativt.
Vi tager på biblioteket, drikker varm kakao, flyver med drage og leger med LEGO. Drengene elsker LEGO. Vi har en kæmpe LEGO park i stuen, som drengene bygger på hver dag.
Når vejret tillader det, bruger vi meget tid på trampolinen og på at spille fodbold. Det er perfekt at have to fodboldmål i haven - så kan mor høre podcast i havestuen i mens drengene spiller 🤩